Zoneterapi

Under fødderne finder du tusinde vis af nerveender, der har forbindelse til kroppens organer, systemer og kredsløb. Zoneterapi er en behandlingsmetode, hvor man primært arbejder med tryk under fødderne.

Zoneterapi er baseret på læren om kroppen både fra vestlig medicin og traditionel kinesisk medicin (TKM). Derfor er det ikke kun kroppens kredsløb, nerver og organers funktioner udfra vestlig medicin. I traditionel kinesisk medicin kigger man også på meridianbaner, organ relateret muskler og samspillet mellem yin og yang organer og de cykluser som traditionel kinesisk medicin anerkender.

Zoneterapien tager udgangspunkt i det hele menneske derfor holistisk. Det hele menneske er tanken om alt fra søvn, fordøjelse, hormonbalance, spændinger, ødemer, psykisk tilstand m.m. Det er vigtig at se på det hele menneske, da en ubalance eller sygdom kan skabe andre gener i kroppen.

I mine behandlinger arbejder jeg også udfra mine erfaringer og uddannelser der omfatter vejrtrækning, yoga/bevægelse, meditation, urter, vitaminer og kost. 1. behandlingen starter altid med journalføring.

Behandlingerne findes både til børn/babyer og voksne. Nogle klienter vælger at book behandlingerne som forløb, da det giver god mening at arbejde med kroppen over tid. Andre klienter bruger behandlingerne til at holde kroppen i balance og ro, hvor der kan gå lidt længere tid mellem behandlingerne.

Zoneterapi kan bl.a. være gavnligt ved:

Stress | Søvnproblemer | Træthed | Tilbagvendende betændelser | Allergier | Fertilitet | Smerter i knogler, led og muskler | Autoimmune sygdomme | Nedtrygthed el. Depression | Hormonelle ubalancer | Fordøjelsesproblemer | Nedsat immunforsvar | Urinvejsproblemer | Kredsløbsproblemer | Hudproblemer

Hvis du er i tvivl om Zoneterapi er noget der kan hjælpe dig er du altid velkommen til at kontakte mig.

 

 

Øreakupunktur & Zoneterapi

I Øreakupunktur, også kaldet auriculoterapi, arbejder man med, at sætte nåle i punkter og zoner der sidder i ørerne. Udfra klientens ubalancer og lidelser tager man udgangspunkt i kroppen udfra vestlig eller kinesisk tankegang.

Man bruger en teknik, hvor man søger i øret via puls eller en lille søge maskine, det er med til at hjælpe med, at man giver den mest rigtige behandling af ørernes punkter.

Man kan med stor fordel både arbejde med årsagsbehandling samt akutte lidelser.

Behandlingen er kombineret med Zoneterapi og starter med journalføring. Når nålene er sat bliver den videre behandling støttet af Zoneterapi, som kan arbejde med punkterne i kroppens systemer under fødderne.
Zoneterapien giver en ekstra afslappende effekt, der hjælper kroppen med at tage imod.

Jeg syntes at kombinationen er fantastisk at arbejde med. Jeg vil fremhæve ubalancer som allergier, muskelspændinger, spændingshovedpiner, psykiske lidelser, fertilitet og fordøjelse. Men man kan selvfølgelig arbejde med hele kroppen.

Fem punkts øreakupunktur, også kendt som NADA behandlinger, er bl.a. anerkendt i psykiatrien i Danmark. Her arbejder man bl.a. med angst, depression, afhængighed og stress. Det er en rigtig fin metode, at benytte som supplemet i forhold til mere psykiske tilstande.

Pollensæson, som for nogle allerede starter i februar, er denne kombination rigtig god. Man arbejder primært med immunstimulering i hormonsystemet med øreakupunktur samt støtte af lunge, tyktarm, stress og immunforsvar med zoneterapien. Start gerne op ca. 2-3 uger inden sæsonstart med en ugens mellemrum på behandlingerne. Herefter kan der gå lidt længere tid mellem behandlingerne. Jeg anbefaler altid at du tager probiotika for at styrke tarmenes bakterieflora, hvori vores immunforsvar er tilknyttet.

Stress | Søvnproblemer | Træthed | Tilbagvendende betændelser | Allergier | Fertilitet | Smerter i knogler, led og muskler | Autoimmune sygdomme | Nedtrygthed el. Depression | Hormonelle ubalancer | Fordøjelsesproblemer | Nedsat immunforsvar | Urinvejsproblemer | Kredsløbsproblemer | Hudproblemer

 

 

Kombineret Zoneterapi med kropsbehandling

Denne kombination er en fantastisk måde at arbejde med kroppen på. Zoneterapi er ikke kun læren og behandlingen af fødderne, men i denne behandling bruger jeg også massage og arbejdet med meridianbaner og punkter på hele kroppen.

Jeg benytter teknikker fra massage samt cupping og gua sha. Det er en effektiv måde at løsne spændinger manuelt, øge blodgennemstrømningen og arbejde helt ned i bindevævet.

Zoneterapien bliver kombineret ind i behandlingen, udover det individuelle arbejde for den enkelt klients tilstande, afsluttes det udrensende i lymfesystemet samt dyb afspænding af nervesystemet.

Er du gravid benyttes der ikke cupping, men er der er gravid pude til maven. I bookingen kan du vælge Gravid behandling som hel kropsbehandling med zoneterapi.

 

Akupunktur i Klassisk Kinesisk Medicin / Under Uddannelse

Akupunktur behandling efter principperne i klassisk kinesisk medicin. ( Under uddannelse til ultimo maj 2024)

Meridian baner, meridian punkter og organstyret muskler. Vi arbejder med bevægelse af Qi, energi og bevæger blodet. Balance af yin og yang.

Tilstande, stagnationer og årsagsbehandling. Behandlingerne forgår med nåle og kan suppleres med cupping, gua sha, moxa & tryk på udvalgte muskler.

 

Zoneterapi og Fertilitet

Vi kan arbejde og behandle din krop med zoneterapi, når du ønsker at blive gravid. Behandlingen kan bruges uanset om du arbejder på graviditeten derhjemme eller som et forløb på klinik eller hospital, hvor der laves inseminering IUI, IVF, eller ICIS.

Zoneterapien er en støtte til kroppen og kan hjælpe med, at genoprette balancer og homøostasen. Hver klient er unik og behandlingen bliver sammensat så den passer til den enkelte individuelt. Derud er der nogle fokus områder som er ens for alle der ønsker graviditet. Mindske stress derfor arbejdes der i kroppens hormonsystem og nervesystem. Blodcirkulation og nerveforbindelse i og omkring de reproduktive organer. Mindske spændinger i kæber og bækkenbund som har en dyb forbindelse. Styrkelse af slimhinder.

Der er fokus på nyre og blære elementerne i (TKM) traditionel kinesisk medicin der er tilknyttet fertilitet og vores medfødte livsenergi. Varme til livmoderen via akupressur m.fl.

Det giver god mening at vi gennemgår om der er spændinger i psoas, bækken, læn og hofter da det er så tæt forbundet til de reproduktive organer.

Jeg syntes at du kan benytte alle 3 type behandlinger i klinikken til fertilitets fremmende behandling. Zoneterapi, zoneterapi med øreakupunktur og zoneterapi kombineret med kropsbehandling.

Mange spørger hvornår det er mest hensigtsmæssigt at starter op, samt vælge at behandle i forhold til menstruation, oplægning eller ægløsning. Det vigtigste er at komme i gang således at din krop kan respondere på behandlingen. Alt efter din historik og hvilke fertilitetsforløbe du skal i gennem ligger vi en plan sammen.

Tilsidst vil jeg til føje, at man gennem disse behandlinger, også at muligt at behandle på mandens tilstande i forhold til sædkvalitet.

Som med alt andet kan intet stå alene. Derfor vil udgangspunktet udover behandling også være at se kroppen i det større billede altså holistisk. Søvn, kost, stress m.m. Det er en helt generel tilgang til kroppen når behandler alternativ og holistisk.

Jeg har under Online kurser lavet et naturligt fertilitetsfremmende forløb, som er et rum skabt med yoga, refleksion, masser af information om kroppen og hvordan du på bedste vis får næret dig fysisk og mentalt i mens vi venter på graviditeten.

 

 

Modning til fødsel fra uge 37 +

Modning til fødsel fra uge 37+ er til dig der ønsker at arbejde med kroppen hen mod fødslen. At komme fra hovedet ned i kroppen og intentionen om, at være endnu mere tilstede i din fødsel. Dette er uanset om du skal føde vaginalt eller have et planlagt kejsersnit.

Derud over kan man arbejde med, at støtte kroppens egen process af udskillelsen af oxytocin som er et vestimulerende hormon der dannes i hypothalamus og lagres i hypofysens baglap. Dette gøres både ved arbejdet i hormonsystemet, gennem zoneterapi og øreakupunktur, men også ved selve den omsorgsfulde berøring i behandlingen.

I modningen kan man arbejde med at skabe varme til livmoderen, dette udføres gennem akupressur bl.a. på sp6. og zoneterapiens livmoder- og underlivszoner. Nervepunkter der får bækkenregionen til at spænde af.

Støtte til fordøjelsens næringsoptag og eventuelle peristaltik , blodcirkulation og afspænding af nervesystem.

Gennem vejrtrækningsøvelser kan du yderligere afspænde kroppen, mærke forbindelsen mellem kæber og bækkenbund, finde en fin ro, kropslig forbindelse og overgivelse til fødslen.

 

 

Mor (eller far) & baby zoneterapi

Denne behandling med zoneterapi, blide tryk og akupressur er tiltænkt til den lille nye familie. I (TKM) traditionel kinesisk medicin ser man behandlingen af babyen gennem moderen, da deres symbiose er så tæt forbundet og det giver god mening, når man ser på hvordan modermælken gennem amning reguleres efter babyens behov.

Behandlingen er som alle andre behandlinger individuel efter de enkeltes behov. Derud over en meget omsorgsfuld behandling med fokus på dyb afspænding og støtte til kroppen efter en fødsel uanset om den har været vaginal eller kejsersnit.

Er du far og far kan du sagtens komme til behandling, da du jo er babyens primære omsorgsforælder og stadivæk har brug for en rolig og velfungerende krop.

I afsnittet om baby- og børnebehandlinger kan du læse lidt nærmere om hvilke type problematikker der er erfaring med inden for zoneterapi.

 

 

Zoneterapi baby / børn (u. 12 år)

Zoneterapi til babyer og børn er helt specielt og rigtig god måde at arbejde med problematikker. Jeg oplever at de responderer rigtig hurtigt på behandlingen.

Jeg behandler ofte gener ved prut og afføring, kolik, spændinger i kroppen, refluks samt uro i kroppen, nervesystem og dårlig søvn.

Immunforsvar, sengevædder, allergier, pollen og astma hos større børn er også ofte set.

Behandlingen forgår primært med zoneterapi, massage og akupressur. Man kan også benytte små magnet plastre på nyttige punkter der kan side på i dagene efter behandlingen.

Behandlingen er altid på babyen eller barnets præmis så det bliver en god oplevelse. Der kan sagtens behandles mens babyen evt. får mad, sidder hos sine forældre eller leger.

I behandlingen sætter jeg altid tid af til, at vise tryk forældrene kan benytte derhjemme for at støtte behandlingen. Da behandlingen ikke er af så lang varighed, giver det god mening, at behandle med lidt korte mellemrum end ved en voksen behandling. Hvis man trykker hver dag derhjemme anbefales der max. 12 min. pr. dag.

I shoppen kan du købe en E-bog med illustrationer og behandlinger du som forælder kan gøre derhjemme.

 

 

Cleanse behandling - udrensning

Cleanse Udrense Forløb

Kombination af Zoneterapi behandling, hvor udrenseorganerne er i fokus og Massagen primært er med Gua Sha i Jade sten med Arnica olie. Det er en kinesisk teknik, hvor man øger blodgennemstrøningen ved at skrabe muskler og væv. Derud over benytter jeg efter behov teknikker med Cupping og Fysiurgisk massage.

Behandlingen inkluderer også et tilskud af urter til dagene efterfølgende.

Hensigten med dette boost er, at stimulerer og støtte udrense organerne til, at hjælpe kroppen med, at komme af med affaldsstoffer og fornye energien.

Jeg oplever at mine klienter føler sig friske og lette, både fysisk og mentalt.

3 x Zoneterapi & Massage bla. Med Gua Sha sten. & Arnica Olie. Der behandles med 1-2 ugers mellemrum

1 x 5 dags Mælkesyrebakterie kur (probiotika, 12 mil. udvalgte stammer samt udrensende urter) Solaray

1 x urtete af Brændenælde drikkes hver dag samt støttende urter