Find din lyst – et kursus for kvinder
med Gry Senderovitz
Pris: earlybird : 225,00 DKK (senest 7. sep-25)
Herefter 335,00 DKK
Min. 6 deltagere
Max. 12 deltagere
tilmelding er bindende
Mange kvinder oplever, at deres sexlyst falder – eller at det altid har været svært overhovedet at mærke den. Spørgsmålet “Hvad har du lyst til?” kan vække mere bekymring end begær, fordi svaret ikke altid er tilgængeligt.
Det er normalt, men behøver slet ikke at være sådan!
I en kultur, hvor kvinder ofte har lært, at de bør have lyst til sex – men ikke hvordan de opdager, forstår og udvikler deres egen lyst – er fokus alt for længe blevet rettet mod, om man er "god nok" i sengen, frem for hvad man faktisk vil og har brug for.
På dette kursus får du:
En enkel og konkret model, der gør det muligt at forstå lystens biologiske, psykiske og relationelle delelementer
Redskaber til at undersøge, nære og genopbygge din egen lyst – i dit tempo
Mulighed for at opleve, hvordan det føles at møde din lyst med nysgerrighed og venlighed, frem for krav og forventninger
Kurset ledes af Gry Senderovitz – jordemoder, forfatter og udvikler af Empelvicmetoden – som med stor faglighed og varme skaber et trygt rum til at mærke kroppen og udforske lystens mange lag.
Om Gry Senderovitz:
Gry Senderovitz er jordemoder, forfatter og foredragsholder med mange års erfaring inden for kvindekroppens sundhed og seksualitet. Hun står bag bogen Ung, kend din krop og er medforfatter til den opdaterede udgave af klassikeren Kvinde, kend din krop.
Gry er opfinder af Empelvicmetoden – en banebrydende tilgang til bækkenbundstræning, der hjælper både mænd og kvinder med at opnå bedre kropsbevidsthed og lindre underlivsproblematikker. I sin klinik arbejder hun bl.a. med mennesker, der oplever smerter og/eller sexologiske udfordringer.
Hun har en særlig passion for at skabe sprog for seksualitet, der gør det lettere for mennesker at forstå, udtrykke og nyde deres krop og liv. Blandt andet har hun udviklet nye ord for dele af kønnet, som er blevet optaget i Den Danske Ordbog.
Gry har også været initiativtager til Projekt GodGU, som satte gang i debatten om tryghed og samtykke ved gynækologiske undersøgelser.
Gennem sit arbejde forener Gry evidensbaseret viden med en helhedsorienteret tilgang, der skaber trygge rammer for læring, forandring og kropslig forankring.