Kosmetisk ansigtsakupunktur
Naturlig opstramning, glød og balance - indefra
Hvad kan kosmetisk ansigtsakupunktur hjælpe med?
Kosmetisk ansigtsakupunktur er en holistisk behandling, der arbejder med hud, muskler og nervesystem på samme tid. Behandlingen bygger på traditionel kinesisk medicin og stimulerer kroppens egne regenererende processer – helt uden kemi eller invasive indgreb.
Behandlingen kombinerer ansigtsakupunktur med kropsakupunktur for at skabe balance i hele kroppen, da ansigtets tilstand ofte afspejler kroppens indre ubalancer.
Kosmetisk ansigtsakupunktur kan blandt andet hjælpe med:
Mere glød og frisk udstråling
Reduktion af fine linjer og rynker
Øget spændstighed og fasthed i huden
Mindre hævelse, poser og mørke rande under øjnene
Afspænding og balance i ansigtets muskulatur
Dybere ro i nervesystemet
Arbejde med motorpunkter og den adaptogene effekt
I behandlingen arbejdes der med motorpunkter i ansigtets muskler, som har direkte indflydelse på muskeltonus og bevægelse. Her udnyttes akupunkturens adaptogene effekt dvs. kroppens evne til selv at regulere.
Det betyder, at:
Spændte og overaktive muskler beroliges og afspændes
Slappe eller inaktive muskler stimuleres og aktiveres
På den måde skabes der balance i muskulaturen, hvilket kan give et mere løftet, afslappet og harmonisk udtryk – uden at “fryse” ansigtet.
En behandling med dybe rødder
Akupunktur har været anvendt i mere end 5.000 år og udspringer af traditionel kinesisk medicin. Ansigtsakupunktur blev oprindeligt brugt til at bevare sundhed, vitalitet og et ungdommeligt udseende ved at støtte kroppens indre balance.
I dag anvendes kosmetisk ansigtsakupunktur som et naturligt alternativ til kosmetiske indgreb – med fokus på helhed, balance og langtidsholdbare resultater.
Hvordan foregår behandlingen?
Behandlingen indledes med en kort samtale, hvor vi tager udgangspunkt i dig, din hud og din krops aktuelle tilstand. Herefter placeres tynde akupunkturnåle i ansigtet samt udvalgte punkter på kroppen, og du ligger i ro med nålene i ca. 30 minutter.
Der arbejdes blandt andet med motorpunkter i ansigtets muskler, hvor akupunkturens adaptogene effekt udnyttes. Det betyder, at spændte og overaktive muskler beroliges, mens svage eller inaktive muskler stimuleres. På den måde skabes balance i muskulaturen og et mere afslappet, løftet og naturligt udtryk.
Efter den aktive nålebehandling indsættes intradermale nåle, som arbejder videre mere subtilt. Behandlingen afsluttes med en collagen- eller fugtgivende sheet maske, der understøtter hudens fugtbalance, ro og regenerering. Behandlingen afsluttes med en blid massage af ansigtet. I klinikken bruger vi Whamisa Organic Algae Kelp Mask.
De fleste oplever behandlingen som dybt afslappende både for ansigtet og hele nervesystemet.
Forløb og vedligeholdelse
Kosmetisk ansigtsakupunktur kan sagtens stå alene som en enkelt behandling og give huden mere glød og friskhed. For en mere markant og langtidsholdbar effekt anbefales dog et forløb á 5 eller 8 behandlinger, tilpasset individuelt.
Efter endt forløb anbefales vedligeholdende behandling ca. én gang om måneden, så hud, muskler og nervesystem fortsat støttes og resultaterne bevares over tid.
Whamisa Organic Algae Kelp Mask
Whamisa Organic Algae Kelp Mask er en 100% vegansk tang-sheetmaske, som er vædet i en nærende økologisk essence beriget med planteekstrakter og probiotiske aktiver. Masken tilfører intensivt fugt, beroliger dybt og genopretter en sund og stærk hudflora. Brug den som en ugentlig behandling for at styrke hudens naturlige balance, reducere rødme og skabe en frisk og glødende hud.
Maskens hovedmateriale består af japansk kelp, som er en tangart der støtter hudens naturlige fornyelsesproces og hjælper med at detoxe, rense og vitaliserer huden. Samtidig har den en intensiv fugtgivende og blødgørende effekt, der mindsker udseendet af ru og mat hud samt forebygger den tørhedsrynker og dehydrering.
Masken indeholder Algae Refreshing Complex™ som består af fermenteret Lactobacillus og økologisk tang. Sammen styrker de hudens naturlige fugtbarriere, dæmper irritation og plejer porerne. Komplekset er desuden naturligt rig på mineraler og antioxidanter, der støtter hudens regenerering, reducerer hævelse og efterlader huden blød og revitaliseret.
Hudens teint og tekstur forbedres med Alpha-Bisabolol og Adenosin, som mindsker pigmentering, lysner mildt, fremmer kollagensyntesen og reducerer synligheden af fine linjer og rynker. Huden efterlades glattere og mere ensartet ved kontinuerligt brug.
Indeholder ikke parabener, silikone, sulfater, udtørrende alkoholer og mineralolie.
Velegnet til alle hudtyper.
…
—Former Customer